Menu

Balco Kontech er en af Danmarks største producerende virksomheder inden for altanløsninger

Vil du vide mere om mulighederne?

Udfyld formularen herunder, eller kontakt os direkte

Sådan forløber et altanprojekt

Når først ideen om et altanprojekt har plantet sig, kan den være svær at få ud af hovedet igen. Men hvordan kommer man egentlig i gang? Og hvad med tilladelser og sikkerhedskrav? Det har vi heldigvis helt styr på hos Balco Kontech. Vi gør alt for at sikre, at I får det bedste beslutningsgrundlag og sørger for det hele – fra præsentation af muligheder til montering.

Rådgivning

Overvejer I at få altaner i ejendommen, er det nemmeste at tage os med på råd så hurtigt i processen som muligt. Vores dygtige konsulenter kommer forbi til et indledende møde, hvor vi snakker om jeres ønser til altanen og muligherne i forhold til størrelse, udseende osv.

Når forventningerne er afstemt, udarbejder vi et grundigt tilbud på altanprojektet. Hvis I ønsker, kan der arrangeres et beboermøde, hvor vi gennemgår projektet sammen med jer og svarer på eventuelle spørgsmål.

Projektering

I projekteringsfasen ordner vi alt det praktiske i forbindelse med opmålinger, beregninger og indhentning af tilladelser. Allerførst foretaget vi en række grundige opmålinger af ejendommen, som danner grundlag for de tegninger og beregninger, der skal indleveres til kommunen. Når kommunen har de nødvendige informationer, kan processen omkring byggetilladelsen gå i gang.

Vi arbejder naturligvis så hurtigt, vi kan, men behandlingstiden i forbindelse med byggetilladelsen afhænger af den enkelte kommune. Vi er hele tiden i dialog med den gældende kommune for at sikre, at processen forløber så smertefrit som muligt.

Produktion

Når den endelige byggetilladelse er i hus, kan produktionen gå i gang. Vi specialproducerer de enkelte elementer – rækværk, gulv, døre osv. – til det enkelte projekt, og det hele foregår i vores egne produktionsfaciliteter. Her arbejder vi b.a. med fuldautomatiske svejserobotter, som sikrer optimal svejsning.

Produktionstiden afhænger af omfanget af projektet, altanens design osv., men vi informerer jer naturligvis om tidshorisonten undervejs.

Montering

Endelig til det sjove: monteringen af den færdige altan. Det meste af monteringen foregår fra en stor platformslift, der kører op langs facaden. Den vil kun stå ud for hver lejlighed i en kortere periode, mens den enkelte altan monteres.

Allerførst monterer vi altandøren, og herefter har vi brug for at komme ind i stuen for at montere lister og gøre døren klar til brug. Når døren er monteret, sættes altanens ramme på, og s kan selve altanen monteres. Først lægges en bundplade, derefter gulv, og til sidst sættes rækværket på. Altanen er klar!

Vi gør selvfølgelig vores bedste for at fyde og genere så lidt som muligt i byggeperioden. Normalt placerer vi to containere, hvor vi holder til med vores udstyr.

Besigtigelse

Inden den nye altan kan tages i brug, skal der besigtes. Det gør vi for at sikre, at den lever op til gældende love, og at kvalitet og sikkerhed er i top. Vi giver dig også gode råd til, hvordan du kan vedligeholde din altan, så du kan have glæde af i mange år.

Nu er der bare tilbage at tage hul på altanlivet og yde udsigten til de gode udendørsstunder, der venter.