Nyheder


Balco Kontech Altaner får ny administrerende direktør

Charlotte Brunberg Lauritsen har valgt at søge nye udfordringer, og bliver erstattet af en gammel bekendt af Balco Kontech, nemlig Johan Söderling.

Først og fremmest vil vi gerne takke Charlotte for det store arbejde og den kæmpe indsats, hun har ydet for Balco Kontech gennem årene. Både som direktør i Kontech inden opkøbet af Balco, men også i perioden med integrationen af de to selskaber, til en overdragelse med en ordrebog der strækker sig langt ind i fremtiden. Charlotte har været med til at samle og fokusere Balco Kontech – og ikke mindst indsatsen omkring en integration af Balco Kontech til det vi kender i dag, som en del af Europas førende og største leverandør af innovative og komplette altanløsninger.

Den nye direktør Johan Söderling er fundet i egne rækker, da han i over 20 år har arbejdet i Balco. Senest igennem sin stilling som direktør og salgsansvarlig for Balco i Danmark. I rollen som administrerende direktør for Balco Kontech kan vi trække på Johans mange års erfaring i moderselskabet, og hans skærpede fokus på salget af de gode og flotte løsninger, som vi leverer til vores kunder. Den fulde integration af Balco og Kontech er dermed også realiseret. Det betyder, at alle medarbejdere nu sidder under samme tag i nyrenoverede lokaler på Hammerholmen, hvor et nyt flot showroom med både åbne- og glaslukkede altaner også er på vej – et samlet Balco Kontech, der vil give mange nye muligheder i et marked i vækst.

For yderligere oplysninger kontakt Direktør Johan Söderling på js@balco.dk eller på 2814 1350

Vi skal værne om vores fælles byrum – med arkitektonisk tilpassede altaner

En altan er aldrig bare en altan, en monteringsopgave, ekstra kvadratmeter. En altan er frihed til at være udenfor i fred, en sikkerhedsmæssig tillidserklæring, et byarkitektonisk ansvar vi som altanproducenter bærer og bør tage alvorligt. Tillad mig at uddybe.

Alle elsker altaner – men hvorfor?
Ejendomsmæglerne, kommunerne og andelsforeningerne ved det. Lejlighedsbeboerne siger det og blogger om det. Og vi som producenter forstår det godt: At alle elsker altaner.

Og hvorfor gør vi så det? Hvorfor vækker 2-4 ekstra kvadratmeter så stor lykke?

Fordi en altan repræsenterer og muliggør det frie og rolige liv, vi som travle bymennesker drømmer om – og for manges vedkommende – længes efter i en hektisk hverdag med job, børn, sport og forpligtigelser. Altanen bliver med andre ord rammen om dét, der giver os ro, mental balance og overskud i hverdagen. Om det så er en lur i en hængekøje med den yngste på maven, entusiastisk grøntsags- og blomsterdyrkning eller drinks med vennerne en fredag eftermiddag, altanen er vores ’helle’.

Det mener jeg er vigtigt at omfavne og imødekomme som virksomhed. Vi sælger ikke jern og stål, gulv og gelænder. Vi sælger et ’helle’ i hverdagen – et frirum, hvor altanejerne kan trække stikket på verden og bare være. Trække vejret frit, kigge på himlen eller beundre børnene, der leger i solen.

Og derfor er en altan ikke bare kvadratmeter med et hegn omkring. Frirummet skal være sikkert, lækkert, tilpasset og give ejeren det følelsesmæssige rum, hvor drømmen om fred, grøntsager eller andre fornøjeligheder kan udleves. En altan er livskvalitet i fast form – og det placerer mildt sagt et vigtigt ansvar på os som producent, som vi i hvert tilfælde hos Balco Kontech er meget bevidste om – og stolte af.

 

Læs hele artiklen her: https://issuu.com/prosedo/docs/bogen_web (side 24-25)